Nyt år – ny inspiration?


Et nyt år er skudt i gang, og så småt kommer der flere events og kurser i kalenderen rundt omkring. Vi har her samlet nogle få af de aktuelle events, som vi og vores samarbejdspartnere er med i eller står for.

Nytårskur på Gardehusarkasernen

Slagelse Erhvervsråd holdt Nytårskur på Gardehusarkasernen den 6. januar, og med 98 deltagere var der stort set fuldt hus. Det var en festlig dag med kompetente og optimistiske indlæg af Chef for Garderhusarregimentet Oberst Jørn Christensen, Borgmester Knud Vincents, Cheføkonom Helge J. Pedersen og Formand for Slagelse Erhvervsråd Louise Lecanda. De positive toner om bedre tider og samarbejde gik hånd i hånd med stemningen til nytårskuren, der – som altid – er munter. Netværksdelen er vigtig for de fremmødte: her er der mulighed for at få nye erhvervskontakter og få genopfrisket de gamle.

Under Nytårskuren havde Slagelse Erhvervsråd i år uddelt et enkelt spørgeskema til alle deltagere om deres udfordringer og ønsker. Der var stor spredning i svarene, men alligevel nogle tendenser.

Til spørgsmålet om hvilke udfordringer deltagernes virksomheder går i møde i 2023, fik ”Rekruttering og fastholdelse”, ”Grøn omstilling”, ”Digitalisering og automatisering” og ”Usikkerhed på markedet” flest hits.

Og til spørgsmålet ”Hvilken type arrangementer ville det interessere dig og din virksomhed at deltage i?” svarede flest: ”Besøg i virksomheder”, ”Foredrag ved kendte, toneangivende personer”, ”Grøn omstilling”, ”Ledelse og ejerledelse”.

Vi har i det følgende samlet nogle aktiviteter, som måske er relevante for jer – og så skriver Slagelse Erhvervsråd naturligvis jeres kommentarer bag øret.

Udvalgte kommende aktiviteter og møder

Slagelse Erhvervsråd

Generalforsamling i Slagelse Erhvervsråd onsdag den 19. april på Glasværket i Korsør kl. 16.30- 18.30. Efter generalforsamlingen får vi besøg af folketingsmedlemmerne Frederik Vad (Socialdemokratiet, valgt ind i Sjællands Storkreds) og Morten Dahlin (Venstre, valgt ind i Slagelsekredsen). Mere information følger.

Slagelse Erhvervscenter

Business Brunch. Netværksmøde med fokus på uddannelse og arbejdskraft hos ODIN Engineering fredag den 24. februar kl. 8-9.30.

Information og tilmelding:

Business Brunch hos ODIN Engineering – Slagelse Erhvervscenter

Informationsmøde om iværksætterkursus forår 2023, tirsdag den 28. marts kl. 18-20.30.

Information og tilmelding: Informationsaften om Iværksætterkursus – Slagelse Erhvervscenter

Lederne

Lederne inviterer til et lokalt Kick-off møde på Lederalliancen den 30. marts i Slagelse kl. 16:00 – 18:30 med temaet ”Tiltræk fremtidens arbejdskraft og gør en verden til forskel for unge mennesker”. Lederalliancen er et netværk, der bringer lokale organisationer, institutioner og virksomheder sammen. Lederne faciliterer og giver konkrete værktøjer, guides og rådgivning til, hvordan man i fællesskab får unge godt ind på arbejdsmarkedet. Du vil løbende kunne finde mere information om programmet for dagen her:

Kick-Off LederAlliancen (lederne.dk)

Erhvervsforeningerne

Business SlagelseBusiness Slagelse – Sammen er du bedst (business-slagelse.dk)

Business Slagelse holder bl.a. morgenmøde den 28. februar og auktion for julemærkehjemmet samme dag.

Skælskør ErhvervsforeningSkælskør Erhvervsforening – Skælskør Erhvervsforening (skef.dk)

På hjemmesiden kan du se kommende dage for foreningens morgenmøder.

Korsør ErhvervsforeningArrangementer Arkiv – Korsør Erhvervsforening (korsoererhvervsforening.dk)

Også de lokale erhvervsnetværk og bykontorerne tilbyder løbende arrangementer.

Sjællands Udviklingsalliance (Region Sjælland)

Sjællands Udviklingsalliance og Byggesocietet inviterer til ”Fremtidens investeringspotentiale på Sjælland og Øerne”. Netværksarrangement med fokus på Femernforbindelsen den 1. marts kl. 14.30 på Holmegaard Værk:

Fremtidens Investeringspotentiale på Sjælland og Øerne (eventbuizz.com)

Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Sjælland i Sorø har en oversigt over events, som de selv eller deres samarbejdspartnere holder rundt om i landet.

Mere info: Events | Erhvervshus Sjælland (ehsj.dk)

Dansk Industri

Dansk Industri afholder flere arrangementer og webinarer. Nogle er gratis, andre med betaling.

Læs mere: +300 kurser, events og netværk | Find udvikling til hele erhvervslivet – DI (danskindustri.dk)

Og i øvrigt…

Hold også øje med: brancheorganisationer, nationale organisationer og offentlige myndigheder, lokale foreninger, organisationer og netværk, der står for erhvervsarrangementer, som ikke er med her