Slagelse Erhvervsråd lancerer ny hjemmeside


Så er vi klar med en spritny hjemmeside for Slagelse Erhvervsråd med et ekstraordinært tilbud til alle medlemmer. På hjemmesiden bliver det muligt for dig at markedsføre din virksomhed, sende tilbud til (og få tilbud fra) andre medlemmer samt tilbyde gratis sparring til andre medlemmer.

Nyhedsbreve sendes også fremover gennem den nye hjemmeside. Så registrer dig som medlem på www.sler.dk – også som ”gammelt” medlem.

Ny profilering af lokale virksomheder og forbedret netværk

Slagelse Erhvervsråds hjemmeside kommer nu i en helt ny udgave, som er udbygget med nye funktioner, som giver medlemmerne mulighed for at markedsføre sig selv – både over for hinanden, men også som et vindue udadtil. Som udefrakommende virksomhed eller kunde vil man f.eks. hurtigt kunne få et overblik over driftige virksomheder i kommunen.

Desuden kan medlemsvirksomhederne stå sammen og hjælpe hinanden, f.eks. ved at tilbyde hinanden gratis sparring inden for deres fagområde.

Vi håber på mange flotte virksomhedsprofiler, så vi kan vi stolt kan fremvise Slagelse Kommunes stærke erhvervsliv og øge salget. Vi håber på at styrke det lokale erhvervsliv ved at hjælpe hinanden og vælge lokale leverandører, hvor det er muligt.

Lav din virksomhedsprofil på hjemmesiden

På den nye hjemmeside kan du få din helt egen underside med bannerbillede af din virksomhed, beskrivelse af virksomheden, personligt billede, personligt citat om erhvervsliv i Slagelse Kommune og naturligvis væsentlige links. Hvis du sætter et personligt billede og et citat ind, får du også profilering i vores ”virksomhedskarrussel”. Logofremvisning er naturligvis med.  Med andre ord: en flot markedsføring, som du helt selv udformer og selv løbende kan opdatere.

Tilbudsbørs

En ny ”Tilbudsbørs” gør det muligt for medlemmerne at sende gode tilbud og informationer til hinanden – for dem der måtte ønske det. Ofte modtager Slagelse Erhvervsråd henvendelser om aktuelle tilbud, arrangementer eller kurser, som ønskes udsendt til medlemmerne. Det er dog ikke alle, der ønsker at modtage tilbud – derfor har vi indtil nu været opmærksomme på ikke at overspame vores medlemmer. Nu tilbyder vi udsendelse på en adskilt mailingliste. Så bestemmer du selv, om du ønsker at modtage ekstra tilbud.

Gratis sparring

Som noget nyt på hjemmesiden, kan du som medlem tilbyde gratis sparring til andre medlemmer. Måske fordi du har overskuddet til at yde en ekstra hjælp til andre, måske som en service, der kan føre til mere salg. Det er op til den enkelte. Omfanget af hjælpen og indgåelse af aftale er helt op til den, der tilbyder den gratis sparring. Slagelse Erhvervsråd bistår blot med at skabe kontakten.

Nyhedsbreve

Fremover vil nyhedsbreve blive sendt ud gennem hjemmesiden. Fra nu af styrer du dermed selv, hvem i virksomheden, der skal modtage nyhedsbreve. Efter en overgangsperiode vil der ikke længere blive udsendt nyheder over mail, som vi plejer, men kun gennem hjemmeside.

Hvad gør du?

www.sler.dk opretter du dig som medlem. Også selvom du allerede er medlem af Slagelse Erhvervsråd. Du vælger de tilbud, du vil gøre brug af. Slagelse Erhvervsråd aktiverer derefter din profil. Du kan nu logge på i øverste højre hjørne, og i kontrolpanelet samme sted kan du derefter selv redigere i dine valg, tekster og billeder.

Opret dig også som medlem på www.sler.dk, selvom du ikke ønsker at gøre brug af tilbud om profilering.

Alle de nye tilbud er gratis for medlemmer af Slagelse Erhvervsråd.

Når du går i gang, er det en god idé at finde et kvadratisk portrætbillede og et rektangulært top-banner-billede i god kvalitet.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte sekretær Anne Mette Christiansen på info@sler.dk eller på tlf.71918866