ErhvervsAwards 2023 – Skel.dk vinder Initiativprisen


Gæsterne er vant til en storslået fest, når der hvert år afvikles Erhvervs Awards, hvor det lokale erhvervsliv hyldes. Forventningerne var nok også høje blandt de 450 deltagere til årets fest, som i fredags blev afviklet for 8. gang. Det blev da også til et brag af en ”komsammen” med et festfyrværkeri i form af uddeling af hele 7 priser til det lokale erhvervsliv.

Og prisen går til Skel.dk Landinspektører…

Som sædvanligt uddelte Slagelse Erhvervsråd Initiativprisen, som går til en virksomhed eller person i Slagelse Kommune, som har vist initiativ til vilje og vækst og dermed gjort noget ekstraordinært for den lokal erhvervsudvikling.

Som Formand for Slagelse Erhvervsråd, Louise Lecanda, udtrykte det, så er det svært at vælge, for der er rigtig mange lokale virksomheder, der gør det godt. Men blandt de tre nominerede, som var Skel.dk Landinspektører, Vækst og Miljø A/S og Slagelse Lift, var det altså Skel.dk Landinspektører, der løb med ”pokalen” – et kunstværk af den lokale kunstner, Per Hillo.

Direktør Michael Thomsen holdt en kort takketale, hvor han fortalte om vejen til vækst fra de 10 til hele 116 medarbejdere. Mange ved slet ikke, hvad en landinspektør laver, fortalte han, og opfordrede publikum til at opfordre unge, som f.eks. holder et sabbatår til at tage kontakt til virksomheden for at høre om muligheder for oplæring og ansættelse.

Fra 10 til 116 medarbejdere

Erhvervs Awards – erhvervslivets ”fætter-kusinefest”

Den årlige Erhvervs Awards er en fantastisk hyldest til det lokale erhvervsliv. Det er hvide stofduge, en myriade af dygtige tjenere, der behændigt fører gæsterne til deres pladser, det er champagne, lækker mad, musik og underholdning på et højt niveau. Alt hvad der hører til en god fest. Det er en ”fætter-kusine-fest” for vores lokale erhvervsliv. Her plejer man sine egne ansatte og sit netværk, opsøger gamle kontakter og skaber nye.  

21 film om lokale virksomheder, der i særlig grad har flyttet sig, minder os om, at erhvervslivet har masser at byde på her i Slagelse Kommune. Her bliver man opmærksom på nye mulige, lokale leverandører og vigtigheden af at bakke op om det lokale erhvervs- og forretningsliv.

Fest, farver og kulørte lamper skal der til – for der er vitterligt meget at fejre! Vi er i Slagelse Erhvervsråd en del af styregruppen for Erhvervs Awards. Vi siger tak for samarbejdet og ser frem til næste års hyldestfest.

Kommende arrangementer

Nytårskur på Garderhusarkasernen

Slagelse Erhvervsråd inviterer som sædvanligt sine medlemmer til Nytårskur for at markere overgangen til endnu et nyt, spændende år. Det sker den 19. januar på Garderhusarkasernen. Sæt kryds i kalenderen nu. Program følger.

Business Brunch på Flådestation Korsør

Slagelse Erhverv inviterer til Business Brunch den 24. november kl. 8.-9.30 på Flådestation Korsør. Læs mere og meld dig til her:

Business Brunch på Flådestation Korsør – Slagelse Erhvervscenter

På samme site, finder du flere kurser, du kan deltage i.

Skælskør Erhvervsforenings morgenmøde

Skælskør Erhvervsforening holder morgenmøde den 30. november kl. 8-9 på Skælskør Bibliotek. Eggeslevmagle SG & IF er vært.

Skælskør Erhvervsforening – Skælskør Erhvervsforening (skef.dk)

Check også Dansk Erhverv og Erhvervshus Sjælland for relevante arrangementer.

Dansk Erhverv har over 500 kurser & events om året | Find dit her

Events | Erhvervshus Sjælland (ehsj.dk)

Støt det lokale erhvervsliv, når du køber julegaver

Business Slagelse har igen i 2023 lanceret en lokal julegaveplatform, slagelsegaver.dk, hvor man kan købe gaver til sine medarbejdere eller samarbejdspartnere og derved støtte det lokale erhvervsliv. Velkommen – SlagelseGaver

Hvis du vil støtte det lokale erhvervsliv, er der naturligvis også gode muligheder i både Korsør, Skælskør og Slagelse by. Også i vores landområder er der hyggelige butikker, hvor man kan købe kunsthåndværk eller lokale fødevarer. Eller du kan give en oplevelse eller støtte en lokal webshop.

Vil du vises på Slagelse Erhvervsråds hjemmeside?

Vil du også have din virksomhedsprofil på vores hjemmeside? Hvis du er medlem (eller ønsker at blive det) går du ind og opretter din profil under ”Bliv medlem af Slagelse Erhvervsråd”). Du kan så selv indsætte tekst og billeder om din virksomhed. Så er du med til at profilere vores lokale erhvervsliv og bidrage til at der handles lokalt.

Bliv medlem af Slagelse Erhvervsråd – Slagelse Erhvervsråd (sler.dk)

Events | Erhvervshus Sjælland (ehsj.dk)