Legater og boliger
SHI Fonden har frist for at søge legater den 1. april. Legaterne gives blandt andet til personer, der søger uddannelse inden for håndværk og industri og ældre eller trængende håndværkere. FOB har ledige boliger til medarbejdere i Studiebolighuset.
Slagelse Håndværker- og Industriforenings Fond (SHI Fonden) Legatuddelinger
Bestyrelsen i SHI Fonden har besluttet, at der i 2025 uddeles legater for i alt kr. 200.000.
SHI Fondens formål er at virke til gavn for håndværk og industri gennem økonomisk støtte for personer, der søger uddannelse inden for håndværk og industri, ligesom fonden af sine midler kan udbetale beløb til understøttelse af ældre/og eller trængende håndværkere og/eller industridrivende eller disses nære pårørende.
Legatmodtagerne skal på ansøgningstidspunktet være bosat i Slagelse Kommune.
Legaterne har i de senere år været uddelt i tæt samarbejde med ZBC, hvor mange elever har nydt godt af at modtage et legat, og også fremover forventes der at blive indstillet værdige kandidater som legatmodtagere fra ZBC.
For at udbrede kendskabet til SHI Fondens virke og formål går bestyrelsen nu bredere ud i den gode sags tjeneste, med opfordring til at medlemsvirksomhederne i Slagelse Erhvervsråd og Business Slagelse indenfor håndværk og industri indstiller kandidater til modtagelse af et legat for 2025.
De kriterier, der lægges vægt på hos legatmodtagerne, er bl.a. trang, faglig dygtighed, godt kammeratskab, lysten til at hjælpe andre og flid. Legatuddelingerne vil finde sted ved en sammenkomst onsdag den 11. juni 2025 hos ZBC, Bredahlsgade 1b, 4200 Slagelse.
Fristen for ansøgning er den 1. april 2025, og ansøgninger skal sendes pr. mail til Fon dens administrator, advokat (L) Lars Thurø Møller, Ret&Råd Advokater, Ndr. Ringgade 70A, 1., 4200 Slagelse, att. Advokatsekretær Malene Mundt Viggers på mailadressen mmv@ret-raad.dk. Direkte: (+45) 58 56 61 15
Boliger til medarbejdere i Studiebolighuset i FOB FOB har nogle ledige boliger i Studiebolighuset, som ligger centralt placeret i Slagelse. Hvis sin virksomhed mangler bolig til dine medarbejdere i kortere eller længere tid, kan du kontakte Administrationschef i FOB, Maj-britt Jensen på mbj@fob.dk eller 28350578.