Slagelse Erhvervsråd

Medlemskontingent

03/06 2020

Trods den udsatte generalforsamling, hvor vi normalt også fastsætter kontingentsatsen for det kommende år, har vi tilladt os at fremsende opkrævning af kontingent for 2020 med uændret kontingentsatser. Det er meget glædeligt at konstatere, at alle har betalt som de plejer trods krise, og det vil vi gerne kvittere positivt for.

Slagelse Erhvervsråd er en 100% medlemsdrevet erhvervsorganisation, som ikke modtager offentlig eller kommunal støtte – heller ikke i en Corona tid. Derfor har vi brug for jeres opbakning og økonomiske støtte. Erhvervsrådet er kun stærkt, når det har opbakning fra kommunens virksomheder. Vi prøver efter bedste evne at varetage erhvervsinteresser og formidle erhvervslivets synspunkter til rådhuset. Der er brug for en stærk erhvervspolitisk stemme i dag såvel som i morgen.

Vi tager et meget lille kontingent, som alle uden undtagelse kan betale. Hvis nogen i jeres netværk ikke er medlem, så fortæl dem, at det skal de blive, så vi kan bevare et stærkt erhvervspolitisk talerør.

Ved indmeldelse, kontakt vores rådssekretær Kim Bøhmert på kb@sler.dk eller mobil 3045 9565

Tilbage