Slagelse Erhvervsråd

Er det tid til ejerskifte?

22/09 2021

Går du med tanker om ejerskifte eller bør du overveje det? Og hvor kan du få professionel hjælp med tilskud?

Det er ikke nogen let proces at beslutte at ville sælge sin virksomhed. Derfor kommer mange virksomhedsejere også for sent i gang med en god proces. Et salg af virksomheden kan tage flere år, og kan være kompleks. Derfor er beslutningen om at igangsætte et salg, det første skridt på vejen.

Du sidder nok med en masse overvejelser afhængig af din alder og din fysik:

Det er mange følelsesmæssige dilemmaer forbundet med et ejerskifte, og til den overvejelse har du sikkert brug for en professionel rådgiver.

Du kan få tilskud til rådgivning om ejerskifte

Gennem en EU tilskudspulje kan du søge om 50% dækning af rådgiverhonoraret, som er i størrelsesordenen 30.000 kr. til 200.000 kr.

Rådgiveren kan hjælpe dig med overvejelser om hvem du vil sælge eller ejerskifte til.

Uanset hvad dine tanker er, kan rådgiveren hjælpe dig med at afklare mulighederne og de økonomiske overvejelser.

Risikostyring

Selvom du endnu ikke er klar til at sælge/ejerskifte din virksomhed, så kan det være en god idé at have gjort dig tanker om hvad der skal ske med din virksomhed i forskellige situationer. At have en drejebog klar kan sikre dit salg eller produktion, og dermed din omsætning.

Sammen med rådgiveren kan du lave en køreplan for virksomheden, hvis der sker noget uventet som egen sygdom, uro på de finansielle markeder eller en ny Corona pandemi. 

Hvor kan jeg få hjælp?

En række rådgivere er godkendt til at hjælpe med ovenstående, og ønsker du kontakte en af disse, så kontakt erhvervsrådets sekretær Kim Bøhmert på info@sler.dk eller mobil 3045 9565.

Tilbage