Slagelse Erhvervsråd

d. 13.10.2021

Nominerede til Initiativprisen

ZBC

Slagelse erhvervsråd har valgt at nominere ZBC, for deres store og helt afgørende betydning for Slagelse, som en af de absolut største uddannelsesbyer på Sjælland. Erhvervsrådets medlemmer giver ofte udtryk for stor tilfredshed, med de uddannelser der tilbydes og de elever som kommer ud som lærlinge og senere som faglærte.

ZBC er en af Danmarks største erhvervsskoler og det største gymnasium på Sjælland. De i alt 8 stærke uddannelsessteder, udgør tilsammen ZBC.

Det store udvalg af uddannelsesretninger i flere byer, er adgang til et mangfoldigt studiemiljø tæt på eleverne, hvor de kan indfri deres fremtidsdrømme. 

Lige meget om eleverne vil arbejde med dine hænder, har en iværksætter i maven, vil være atomfysiker, opfinde fremtiden, skrive de bedste reklametekster eller lave latte art som barista eller noget helt, så har ZBC det rigtige uddannelsestilbud.

 

COMBY Denmark

Comby er som tilflytter, en ønskevirksomhed for Slagelse kommune. En virksomhed som beskæftiger højtuddannede lokale medarbejdere og tiltrækker nye medarbejdere til vores kommune. Virksomheden har nogle flotte vækstrater både økonomisk og et stigende antal medarbejdere.   

Comby A/S blev stiftet i 2000 med ønsket om at udfordre det eksisterende IT-marked, og gøre det bedre end de etablerede konkurrenter på markedet. Virksomheden startede og har stadig bosted i Grønland, hvor de levere IT-løsninger til både private og erhvervskunder i hele Grønland.

I maj 2020 åbnede virksomheden sit første danske kontor i Slagelse, hvorfra de bl.a. servicerer deres erhvervskunder under navnet Comby Denmark A/S. Årsagen til dette valg var behovet for at kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere.

 

Palsgaard Spærfabrik 

Erhvervsrådet var meget begejstret, da nyheden om at Palsgaard Spær havde besluttet at flytte deres produktion til Slagelse. Virksomheden beskæftiger mange ufaglærte produktionsmedarbejdere, og har derfor stor betydning for at mange ufaglærte, nu har fået adgang til arbejdsfællesskabet.

Palsgaard Spær er Danmarks absolut største og ældste spærfabrik. Virksomheden har mere end 100 års erfaring med træ, og er stolte af at give deres viden og kompetencer indenfor spærkonstruktion videre til deres kunder - fra projektets start til slut.

Hos Palsgaard Spær følger de markedet tæt, og agerer som en moderne og innovativ virksomhed - trods den lange historie i markedet. Virksomheden stræber til enhver tid efter at være på forkant med udviklingen og give sit bidrag til ny- og videreudvikling af de produkter, som kunderne efterspørger.


Tilbage