Tilbudsbørs
Vi får flere henvendelser fra medlemmer og andre, der ønsker at reklamere for et arrangement, et kursus eller et særligt godt tilbud. Eller blot vil fortælle om en god nyhed i deres virksomhed.
Ikke alle vores medlemmer ønsker at modtage direkte mails med tilbud, derfor sender vi ikke automatisk disse videre til vores medlemmer. Der er dog nogle, der gerne vil have disse nyheder. Det giver også god mening at støtte andre lokale virksomheder og styrke det lokale erhvervsnetværk. Derfor tilbyder vi, at man som medlem af Slagelse Erhvervsråd kan koble sig til ”Tilbudsbørsen” og modtage tilbud eller nyheder fra andre medlemmer.
DU HAR ET TILBUD TIL ANDRE
Hvis du har et tilbud til andre medlemmer, sender du dit tilbud til Anne Mette Christiansen på info@sler.dk, som samler tilbuddene i en mail og sender dem til de medlemmer, som har ønsket at deltage i Tilbudsbørsen. Tilbuddet må max. fylde en A4-side, men også gerne mindre. Du skal være medlem for at få et tilbud med i Tilbudsbørsen. Mailen sendes ca. en gang om måneden – eller når der er en passende mængde tilbud/nyheder. Tilbuddet skal være relevant for målgruppen, og der skal være tale om nyheder eller tilbud med fokus på erhverv og lokale virksomheder.
Vi forbeholder os ret til at forkorte et indlæg/tilbud og til at afvise det, hvis det ikke falder inden for målgruppen eller målet med Tilbudsbørsen.
DU VIL GERNE MODTAGE TILBUD
Hvis du gerne vil modtage tilbud fra andre medlemmer, og du allerede er medlem af Slagelse Erhvervsråd, kan du melde dig til Tilbudsbørsen her.
Få adgang til gratis sparring hos os
Modtag nyt fra slagelse erhvervsråd
Bliv en del af et stærkt og aktivt erhvervsnetværk,
og støt op om det lokale erhvervsliv.